Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Barry Goldwater

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Barry Goldwater, Barry Morris Goldwater, 1.1.1909-29.5.1998, amerikansk politiker. Barry Goldwater var 1953-64 den ene af Arizonas to senatorer, og fra slutningen af 1950'erne var han Det Republikanske Partis førende konservative politiker.

I 1964 lykkedes det højrefløjen i partiet at få ham nomineret som Republikanernes præsidentkandidat. Skønt Barry Goldwater ved valget tabte stort til demokraten Lyndon B. Johnson, betragtes hans kampagne ofte som begyndelsen til den moderne konservative bevægelse i USA. Barry Goldwater var 1969-87 atter senator.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Barry Goldwater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84858