• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lynchning

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18478/=ud_a_193639.mp3?revision=1

lynchning, (eng. lynching), en folkemængdes afstraffelse og henrettelse af en mistænkt, udført ved lynchjustits, dvs. uden rettergang. Ordets oprindelse er omstridt, men det sættes oftest i forbindelse med en fredsdommer fra Virginia ved navn Charles Lynch (1736-96), der under Den Amerikanske Revolution gjorde kort proces med folk, som mistænktes for at støtte briterne. Lynchning blev udbredt i 1800-t. i det vestlige USA, hvor man så strengt på fx hestetyveri og falskspil. Betegnelsen er dog især knyttet til underkuelsen af sorte i Sydstaterne efter Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65. Af de omkring 4750 mennesker, som blev lynchet i USA 1882-1964, var ca. 3500 sorte. Omkring år 1900 var lynchning, navnlig i Mississippi, Georgia, Alabama og Texas, nærmest en grotesk form for folkeforlystelse, som endda undertiden annonceredes i aviserne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: lynchning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119372