Konventer er de amerikanske nationale partikongresser, som afholdes hvert fjerde år før præsidentvalget. De blev indført i 1830'erne for at demokratisere den politiske proces.

Faktaboks

Etymologi

af latin conventus, 'forsamling, sammenkomst', af convenire 'komme sammen, samle sig'

Partiets præsidentkandidat nomineres

De delegerede, som vælges ved forudgående primærvalg eller ved partimøder, nominerer partiets præsident- og vicepræsidentkandidat og vedtager partiets valgprogram.

Da de fleste delstater siden 1960'erne har indført primærvalg, der binder de delegerede til kandidaterne, har partikonventerne efterhånden mistet deres politiske betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig