Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zachary Taylor

Oprindelig forfatter JSve Seneste forfatter Redaktionen

Zachary Taylor, 24.11.1784-9.7.1850, USAs 12. præsident 1849-50. Taylor havde en militær karriere, der strakte sig over 40 år. Som hærens øverstbefalende i 1847 under Den Mexicansk-amerikanske Krig (1846-48) tilsidesatte han præsident Polks ordrer om at føre en defensiv krig og vandt et afgørende slag over en langt større mexicansk styrke ved Buena Vista. Sejren skaffede ham så stor popularitet i USA, at han blev opstillet af Whigpartiet ved præsidentvalget i 1848. Efter kun godt et år i embedet døde han pludselig og efterfulgtes på posten af vicepræsidenten, Millard Fillmore.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen: Zachary Taylor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170187