Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William McKinley

Oprindelig forfatter JSve Seneste forfatter Redaktionen

William McKinley afbildet på et 25-cents-frimærke.

William McKinley afbildet på et 25-cents-frimærke.

William McKinley, 29.1.1843-14.9.1901, amerikansk politiker, USA's 25. præsident 1897-1901. William McKinley var medlem af Repræsentanternes Hus for Det Republikanske Parti 1877-91 og stærk fortaler for en protektionistisk politik; de rekordhøje toldsatser, som USA indførte i 1890, er kendt som McKinley Tariff.

Med støtte fra industrifyrsten Marcus Alonzo Hanna var han 1892-96 guvernør i hjemstaten Ohio. I 1896 blev han nomineret som Republikanernes præsidentkandidat, og samme år vandt han valget stort; hans embedsperiode blev domineret af Den Spansk-amerikanske Krig 1898.

William McKinley genvalgtes i 1900, men blev 6. september året efter ramt af to revolverskud under besøg på en udstilling i Buffalo. Skuddene blev affyret af anarkisten Leon F. Czolgosz, der senere blev henrettet i den elektriske stol. Præsidenten døde af sine sår en uge efter og efterfulgtes af vicepræsidenten Theodore Roosevelt.

Annonce

Man havde allerede i 1897 valgt at opkalde nationens højeste bjergtop (6194 m) efter William McKinley, inden han blev valgt som præsident.

Mount McKinley ligger ca. 200 km nord for Anchorage i Alaska.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen: William McKinley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120170