Oregonforliget, aftale fra 1846 mellem USA og Storbritannien om grænsedragningen mellem USA og Canada. I begyndelsen af 1800-t. gjorde både USA og Storbritannien krav på Oregonområdet, og i 1818 etableredes et fælles overherredømme. I 1840'erne gjorde ekspansionister i USA krav på amerikansk overhøjhed over hele det nordvestlige Amerika op til Alaska og den grænse ved 54°40′ n.br., som USA og Rusland i 1824 havde fastlagt i en traktat. De amerikanske krav tilsidesatte således britiske interesser i området, men Oregonforliget fastlagde grænsen ved 49° n.br.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.