Nordstaterne

Nordstaterne, stater i USA, som under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65 kæmpede mod Sydstaterne for at opretholde Unionen (USA). Til forskel fra i Sydstaterne, hvor den udbredte plantagedrift var afhængig af slavearbejdskraft, var slaveriet blevet endeligt ophævet i Nordstaterne i 1804.

Den politiske og økonomiske splittelse mellem nord og syd var skabt i kolonitiden, og den bestod efter USA's selvstændighed i 1783; kun politiske kompromiser og en stærkt opdelt politisk struktur hindrede en militær konfrontation i de første 78 år.

Landbrugsproduktionen var grundlæggende for både nord og syd, men Nordstaterne investerede i stigende grad deres overskud i industri, handel, transport og bankvirksomhed; de vestlige stater prægedes af familiebrug med specialiserede landbrugsprodukter. Sydstaterne domineredes derimod fortsat af plantagedrift, baseret på sorte slaver.

Endnu i 1820'erne syntes floderne Mississippi og Ohio at binde syd og nord sammen, og New Orleans var udskibningshavn for produkter fra hele det indre USA. Færdiggørelsen af Eriekanalen i 1825 betød imidlertid, at områderne ved Great Lakes blev forbundet med New York og østkystens havnebyer, og fra 1830'erne fremmede et omfattende jernbanebyggeri ligeledes især øst-vest-handelen.

Efter borgerkrigen tog industrialiseringen af Nordstaterne fart med et befolkningsgrundlag, som først udvidedes ved immigration fra Syd- og Østeuropa, dernæst fra 1920 ved indvandring af sorte fra syd.

Konkurrence på verdensmarkedet, ny teknologi og øgede forureningsproblemer svækkede fra 1970'erne generelt de største industristater, Rustbæltet, som oplevede en relativt faldende befolkningsandel i forhold til Solbæltet fra Florida til Californien.