Mason-Dixon-linjen er en linje, der betragtes som skillelinjen mellem USA's Nord- og Sydstater. Den ca. 393 kilometer lange linje, som følger grænsen mellem Pennsylvania i nord og Maryland i syd, blev fastlagt i 1763-1767 af astronomen Charles Mason (1730-1787) og landmåleren Jeremiah Dixon (1733-1779), der var udsendt af The Royal Society i London med henblik på at løse en grænsestrid mellem de to kolonier. Deres arbejde med at fastlægge linjen danner grundlag for Thomas Pynchons roman Mason & Dixon (1997).