Marbury versus Madison-sagen, amerikansk højesteretssag i 1803, hvis afgørelse fastslog, at USA's Højesteret kan erklære en af Kongressen vedtaget lov for ugyldig, hvis den skønnes at stride mod forfatningen. Sagen drejede sig om dommeren William Marbury (1762-1835), hvis udnævnelse præsident Thomas Jefferson igennem sin minister, James Madison, nægtede at anerkende, fordi den var sket blot få timer inden Jeffersons tiltrædelse. Marbury bad Højesteret om at udfærdige et skriftligt pålæg til Jeffersons regering i henhold til en lov (Judiciary Act) fra 1789. I dommen, som var forfattet af John Marshall, argumenteredes der med, at selvom klageren havde ret til embedet, var loven, som tillod udfærdigelsen af pålægget, i strid med forfatningen; se også judicial review.