Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Konføderationsartiklerne

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Konføderationsartiklerne, Articles of Confederation, USA's første forfatning 1781-89, udarbejdet af Kontinentalkongressen 1775-76 og forelagt de 13 tidligere britiske kolonier i 1777.

Konføderationsartiklerne, der blev endeligt vedtaget i 1781, indebar "et fast venskabsforbund" mellem stater, der bibeholdt deres "suverænitet, frihed og uafhængighed".

Forbundets politiske organ, Kongressen, bestod af ét kammer; de delegerede blev valgt i enkeltstaterne, og alle stater havde én stemme. Kongressen havde betydelige magtbeføjelser over udenrigspolitik, indianerpolitik og pengevæsen, men kunne ikke pålægge borgerne skatter, ligesom den økonomiske regulering beroede i enkeltstaterne.

Annonce

Mistro over for en fjern autoritet havde udløst Den Amerikanske Revolution, og en stærk binding til lokal politik gjorde det vanskeligt at håndtere territoriale spørgsmål og skabe kompromis mellem stater med og uden slaver.

Konføderationsartiklerne blev erstattet af USA's nuværende forfatning i 1789 (se USA - forfatning).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: Konføderationsartiklerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108986



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Konføderationsartiklerne
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik