Faktaboks

James Knox Polk
Født
2. november 1795
Død
15. juni 1849
James Knox Polk i 1849

Restaureret daguerreotypi af James Knox Polk fra 1849

Af /Nashville Public Library.

James Knox Polk var en amerikansk politiker og fra 1845 til 1849 USA's 11. præsident.

I 1825-1839 sad han i Repræsentanternes Hus, valgt af Demokraterne i Tennessee. Han var en af præsident Andrew Jacksons stærkeste støtter, ikke mindst da han i 1835 blev formand for Huset. I 1839-1841 var han guvernør i Tennessee, og i 1844 blev han udset som kandidat til vicepræsidentposten.

Da det Demokratiske Parti var splittet i spørgsmålet om annektering af Texas, blev Polk som den første dark horse i USA's historie nomineret som en præsidentkandidat, begge partiets fløje kunne samles om. I hans embedsperiode blev grænsen mellem USA og Canada fastlagt i Oregonterritoriet, og i 1848 erhvervede USA store områder i vest efter Den Mexicansk-amerikanske Krig 1846-1848, der var udløst af annekteringen af Texas. Polk søgte ikke at blive genopstillet og døde kort efter sin embedsperiodes udløb.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig