Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henry Clay

Oprindelig forfatter JSve Seneste forfatter Redaktionen

Henry Clay, 1777-1852, amerikansk politiker. Under Den Amerikansk-engelske Krig 1812 var Clay leder af høgene i Repræsentanternes Hus, hvor han havde sæde 1811-21 og 1823-25. Han var tilhænger af protektionistiske toldlove og en stærkere forbundsstat og ønskede gennem bl.a. føderal støtte til udbygning af infrastrukturen at fremme integrationen af det unge USAs økonomi. Clay var USAs udenrigsminister 1825-29 og senator for Kentucky 1831-42 og 1849-52. Han søgte flere gange forgæves at blive præsident. I en stor del af sin lange karriere prøvede Clay at mægle mellem tilhængere og modstandere af slaveriet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen: Henry Clay i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57602