Bill of Rights, ti tillægsparagraffer til USA's forfatning fra 1789. De ti tillæg (se amendment) blev tilføjet i 1791 og skulle sikre enkeltstaterne imod forbundsregeringens indblanding i de egentlige borgerlige frihedsrettigheder, fx mht. ejendom, religion og forsamling, som allerede var skabt i flere enkeltstater.

I 1954 fastslog forbundsdomstolen med grundlag i en forfatningstilføjelse fra 1868, at Bill of Rights sikrede borgerne i hver stat, og at forbundsregeringen burde sikre deres rettigheder. Hermed kunne rettighedsområdet også udvides til at gælde den enkeltes adkomst til sociale goder som fx adgang til uddannelse og velfærdsydelser.

Bill of Rights er desuden betegnelsen for en rettighedslov, som det engelske parlament vedtog i 1689 (se Declaration of Rights).

Se også USA - forfatning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig