Benjamin Franklin portrætteret 1778 af Joseph Siffred Duplessis (1725–1802).
Benjamin Franklin. Første side af et udkast til den amerikanske uafhængighedserklæring. På billedet ses mændene, som udformede den, bl.a. Thomas Jefferson, Benjamin Franklin og John Adams.
Benjamin Franklin var en amerikansk statsmand, forfatter og fysiker. Franklin var et af oplysningstidens selvlærte universalgenier og påviste bl.a., at lyn er elektrisk ladning.
Han var med til at udforme Uafhængighedserklæringen, og fik sæde i den kommission, der skulle udarbejde et forslag til en USA's forfatning.
Benjamin Franklin blev født i Boston, men forbindes især med Philadelphia, hvor han blev udlært som bogtrykker. I årene 1729-1766 udgav han her ugeskriftet The Pennsylvania Gazette, der havde The Spectator som forbillede. I perioden 1732-1757 udgav han tillige almanakken Poor Richard's.
Blandt andet gennem debatselskabet The Junto, der blev stiftet i 1727 og senere udviklede sig til The American Philosophical Society, tog Franklin initiativ til oprettelsen af byens og tillige et af verdens første moderne udlånsbiblioteker i 1731, og i 1736 tog han initiativ til at danne et brandvæsen. I 1751 var han medstifter af et akademi, der blev til University of Pennsylvania.
Franklin var tillige foregangsmand inden for postvæsenet, og i årene 1753-1774 var han generalpostmester. I 1761 konstruerede han glasharmonikaen, et instrument, som bl.a. Wolfgang Amadeus Mozart komponerede for.
Som fysiker opfattede Benjamin Franklin elektricitet som to væsker, og han indførte betegnelsen positiv og negativ elektricitet. Sin opfattelse af lyn som en elektrisk ladning retfærdiggjorde han i 1752 ved at sende en drage op i en tordensky og trække elektriske gnister ud af snoren; forsøgene resulterede bl.a. i Franklins opfindelse af lynaflederen. Herudover opfandt han den bifokale slibning af brilleglas og udgav det første trykte kort over Golfstrømmen.
Franklin er blevet kaldt "snusfornuftens filosof", og hans almanakker blev meget populære; især Way to Wealth (1757), der udkom i ikke mindre end 70 engelske udgaver og på dansk fik titlen Den gamle Richards Kunst at blive rig og lykkelig (1801).
Som politiker virkede Benjamin Franklin allerede i 1750'erne for en nærmere sammenslutning af de nordamerikanske kolonier, som han i årene 1757-1775 gentagne gange repræsenterede i Europa. Her blev han medlem af talrige lærde selskaber og omgikkes tænkere som Edmund Burke, David Hume og Adam Smith, samtidig med at han i en række skrifter argumenterede for større selvstændighed for kolonierne.
Efter udbruddet af Den Amerikanske Revolution i 1775 var han året efter medforfatter til Uafhængighedserklæringen, og som gesandt i Frankrig tog han del i de forhandlinger med Storbritannien, der 1783 resulterede i en anerkendelse af koloniernes selvstændighed.
I 1785 vendte han tilbage til Nordamerika, blev formand for byrådet i Philadelphia og for regeringen i Pennsylvania, og i 1787 fik han sæde i den kommission, der skulle udarbejde forslag til en amerikansk forfatning. Her foreslog han et etkammersystem og vendte sig mod planer om at indføre præsidentstyre. I sine sidste år agiterede Franklin for et forbud mod slaveriet.
Benjamin Franklins erindringer, Autobiography, der er skrevet 1771-89, dækker årene 1706-57 og blev aldrig videreført. Efter at være udgivet i Europa, hvor Franklin nød stor anseelse som repræsentant for "den nye verden", udkom selvbiografien i USA i 1818 og er med sin praktiske hverdagsfilosofi et hovedværk i amerikansk selvforståelse. Siden 1959 har en videnskabelig udgave af hans Papers været under udgivelse og er planlagt til i alt 47 bind.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.