Amerikas Konfødererede Stater, statssammenslutning 1861-65 af 11 sydstater, som håbede at bevare slaveriet ved at udmelde sig af USA. Derved udløstes Den Amerikanske Borgerkrig.

Jefferson Davis blev sammenslutningens første og eneste præsident. Staternes forfatning var en efterligning af Unionens forfatning (se USA – forfatning) — dog med større vægtning af enkeltstaternes rettigheder.

Hovedopgaven var at inddrive skatter og skaffe soldater til borgerkrigen. Med Unionens blokade af sydstaternes havne udtørredes indkomstkilder som eksportafgifter og told. I stedet trykkede regeringen pengesedler, pålagde en naturalieskat på 1/10 af høstudbyttet og foretog trods lokale protester beslaglæggelser for at forsyne hæren.

I april 1862 indførtes almindelig værnepligt, dog med en række undtagelser, som favoriserede overklassen af plantageejere. Desertering antog et stort omfang, og nye love udstrakte værnepligten fra 17 til 50 år. Til sidst søgte man endog at udruste sorte soldater.

Selvom både Storbritannien og Frankrig ydede nogen støtte, lykkedes det ikke Amerikas Konfødererede Stater at opnå diplomatisk anerkendelse, og de 11 stater måtte efter nederlaget enkeltvis søge genoptagelse i Unionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig