Faktaboks

Abraham Lincoln

Honest Abe, the Great Emancipator

Født
12. februar 1809, Hodgenville, Kentucky, USA
Død
15. april 1865, Washington D.C., USA

Abraham Lincoln den 9. februar 1864, fotograferet af Anthony Berger, Brady & Co.

.

Abraham Lincoln var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Han var USA's 16. præsident fra 1861 til 1865.

Opvækst og uddannelse

Abraham Lincoln blev født i beskedne kår nær landsbyen Hodgenville i Kentucky. Senere flyttede familien til Indiana og derfra til Illinois, hvor han med en begrænset skolebaggrund bl.a. drev en landhandel i byen New Salem. Sideløbende hermed læste han jura og påbegyndte i 1837 en karriere som advokat i Springfield, Illinois.

Tidlig politisk karriere

Abraham Lincoln blev i årene 1834-1842 fire gange valgt til Illinois' lovgivende forsamling, og han sad i Repræsentanternes Hus for Whigpartiet i 1847-1849. I 1856 tilsluttede han sig det nydannede Republikanske Parti og blev partiets vicepræsidentkandidat.

Valgt til præsident i 1960

Ved senatsvalget i Illinois 1858 stillede Lincoln op mod demokraten Stephen A. Douglas. Han blev ikke valgt, men vandt ved en række debatmøder ry som en fremragende taler. Ved det republikanske konvent i Chicago i 1860 blev Lincoln nomineret som partiets præsidentkandidat og vandt valget samme år. Han fik kun knap 40% af de afgivne stemmer, men et klart flertal af valgmandsstemmer.

Lincolns håndtering af Den Amerikanske Borgerkrig

Abraham Lincoln sammen med Allan Pinkerton (tv.) og John Alexander McClernand (th.) ved hærens hovedkvarter nær Antietam, Maryland, fotograferet den 3. oktober 1862 af Alexander Gardner (1821-1882).

.

Før Lincolns indsættelse i marts 1861 trådte syv sydstater ud af Unionen og oprettede Amerikas Konfødererede Stater. I sin tiltrædelsestale afviste Lincoln at gribe ind over for slaveriet, hvor det fandtes, og appellerede i stedet til sammenhold om Unionen.

Efter udbruddet af Den Amerikanske Borgerkrig i april 1861 organiserede han Nordstaternes krigsindsats vha. en række forordninger, executive orders, der fra flere sider blev betragtet som brud på USA's forfatning.

Krigens første fase

I krigens første fase i 1861-1862 led Nordstaterne gentagne nederlag, og endnu i 1862 erklærede Lincoln, at hans primære mål ikke var at afskaffe slaveriet, men at redde Unionen. Således udarbejdede han i 1861-1862 planer for en langsigtet frigivelse af slaver, der indebar erstatning til slaveejerne, ligesom han bifaldt tanken om at lade frigivne slaver kolonisere områder i Vestafrika.

Lincoln ophæver delvis slaveriet

Efter Slaget ved Antietam og før midtvejsvalgene i 1862 udstedte han imidlertid Emancipationsproklamationen, der med virkning fra den 1. januar 1863 ophævede slaveriet i "oprørske områder", dvs. i områder, der var kontrolleret af Syden, men fritog områder, der var under Unionshærens kontrol.

Proklamationen autoriserede også rekruttering af tidligere slaver til hæren. Hermed bandt Unionen sig til at gøre en ende på slaveriet, og den 13. ændringsparagraf, amendment, til USA's forfatning om slaveriets ophævelse blev fremsat og vedtaget i 1865.

Gettysburgtalen 1863

Abraham Lincoln i 1864, året før han blev myrdet.

.

Abraham Lincoln var ikke en original politisk tænker, men en oratorisk begavelse, der gav kraftfuldt udtryk for amerikansk demokratiopfattelse, mest berømt i Gettysburgtalen 1863, og han var den samlende skikkelse i borgerkrigens opgør om, hvorvidt USA skulle være en forbundsstat med forrang for Unionen eller for delstaterne.

Lincoln bliver genvalgt

Ved præsidentvalget i 1864 genopstillede Lincoln, men først efter Nordstatshærens definitive gennembrud i Georgia fik han bred opbakning blandt vælgerne og vandt stort. Lincolns anden tiltrædelsestale var en opfordring til forbrødring mellem Nord og Syd, og den er siden blevet opfattet som en skitse til en genopbygningspolitik, Reconstruction, efter krigen.

Lindoln bliver dræbt

Øjeblikket, hvor Abraham Lincoln bliver skudt i Ford's Theatre, Washington D.C., af John Wilkes Booth, er gengivet på dette litografi udgivet af Currier & Ives 1865.

.

Sydstaterne kapitulaterede den 9. april 1865, og kun fem dage efter, den 14. april 1865, blev Lincoln skudt af en sydstatsfanatiker, skuespilleren John Wilkes Booth, mens han overværede en forestilling på Ford's Theatre i Washington, D.C. Præsidenten døde dagen efter og blev begravet i Springfield, Illinois.

Mindesmærker

Washington, D.C. Lincoln-monumentet er en klassicistisk bygning med en stor statue af præsident Lincoln. Der er desuden inskriptioner af Lincolns Gettysburgtale og hans anden tiltrædelsestale. Det blev indviet i 1922.

.

Flere monumenter og steder med tilknytning til Abraham Lincoln er blandt USA's vigtige nationale mindesmærker, fx fødehjemmet, en bjælkehytte, der nu indgår i Abraham Lincoln National Historical Park i Kentucky, hans hjem og hans mausoleum i Springfield, Illinois, og Ford's Theatre i Washington, D.C., der er indrettet til museum.

Mest kendt er dog det klassicistiske Lincoln Memorial i Washington, D.C., indviet i 1922 med en kolossalstatue af Lincoln og inskriptioner omfattende Gettysburgtalen og hans anden tiltrædelsestale.

Udvalgte citater af Abraham Lincoln

  • "A house divided against itself cannot stand." I believe this government cannot endure, permanently half slave and half free. ('"Et hus i splid med sig selv kan ikke stå." Jeg tror ikke, at vor styreform kan bestå, vedvarende halvt i slaveri og halvt i frihed'). Springfield, Ill., 16. juni 1858.
  • As I would not be a slave, so I would not be a master. This expresses my idea of democracy. Whatever differs from this, to the extent of the difference, is no democracy. ('Ligesom jeg ikke vil være slave, vil jeg ikke være herre. Dette udtrykker min idé om folkestyre. Hvad som helst der afviger herfra, i det omfang det er afvigende, er ikke noget folkestyre'). 1. august 1858 (datoen er usikker).
  • You can fool all the people some of the time and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time. ('Man kan narre hele folket noget af tiden, og noget af folket hele tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden'). Clinton, Ill. 2. september 1858 (citatet er tilskrevet Abraham Lincoln pr. tradition, men det er tvivlsomt, om han er ophavsmanden).
  • Somewhat like the boy in Kentucky who stubbed his toe while running to see his sweetheart. The boy said he was too big to cry, and far too badly hurt to laugh. ('Ligesom drengen i Kentucky, som stødte sin tå, da han løb hen til sin kæreste. Den unge mand sagde, at han var for stor til at græde, men alt for forpint til at grine af det'). Lincolns svar på et spørgsmål om hans reaktion på partiets valgnederlag i New York i november 1862.
  • Four score and seven years ago our fathers brought forth, upon this continent, a new nation, conceived in liberty, and dedicated to the proposition that "all men are created equal". Now we are engaged in a great civil war, testing whether that nation, or any nation so conceived, and so dedicated, can long endure. We are met on a great battle field of that war. We have come to dedicate a portion of it, as a final resting place for those who died here, that the nation might live [...] and that government of the people by the people for the people, shall not perish from the earth. ('For syvogfirsindstyve år siden skabte vore fædre på dette kontinent en ny nation, undfanget i frihed og indviet til princippet om, at "alle mennesker er skabt lige". Nu står vi midt i en stor borgerkrig, som er prøven på, om nationen eller nogen anden nation, som er undfanget og indviet på samme måde, kan bestå. Vi står her på en af krigens store slagmarker. Vi er kommet for at indvie en del af slagmarken til sidste hvilested for dem, der døde her, for at nationen kan leve [...] for at ledelse af folket, ved folket, for folket ikke skal gå til grunde her på Jorden'). Gettysburgtalen, 19. november 1863, 1. udkast.
  • [...] but I am reminded, in this connection, of a story of an old Dutch farmer, who remarked to a companion once that "it was not best to swap horses when crossing streams". ('[...] men i denne forbindelse kommer jeg i tanke om en historie om en gammel hollandsk bonde, som engang til sin ledsager bemærkede, at "det var bedst ikke at skifte hest i vadestedet"'). Lincolns svar på et spørgsmål om hans gennominering til præsidentembedet 9. juni 1864.
  • Important principles may, and must, be inflexible. ('Vigtige principper kan og skal være ubøjelige'). Fra Lincolns sidste officielle tale, Washington, D.C., 11. april 1865.

Fra The Collected Works of Abraham Lincoln (1953-1959), udvalgt og oversat af Niels Thorsen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig