Forbudstiden. Det Demokratiske Parti fik i løbet af 1920'erne stigende opbakning fra modstandere af spiritusforbudet. Her er senator Franklin D. Roosevelt karikeret som St. George.

.

Forbudstiden var årene 1920-1933, hvor der i USA var et landsdækkende alkoholforbud. Forbuddet bevirkede bl.a., at den organiserede kriminalitet profiterede voldsomt på spritsmugling.

Faktaboks

Også kendt som

engelsk The Prohibition Era.

De tidligste krav om forbud mod spiritusudskænkning udsprang af den religiøse vækkelse i 1820'erne og 1830'erne, og i 1846 forbød Maine som den første af en række stater udskænkning af alkohol.

Organisationer, der støttede forbuddet

Afholdsbevægelsen forstærkede sin indflydelse i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket i 1869 førte til oprettelsen af det politiske parti The Prohibition Party. I 1874 organiserede en gruppe protestantiske kvinder sig i The National Woman's Christian Temperance Union, og i 1893 dannedes i Ohio The Anti-Saloon League, som fra 1895 blev en national organisation.

Strømninger i samtiden

Der var mange, som støttede et spiritusforbud; socialarbejdere var foruroliget over, at drikkeri skabte fattigdom og kriminalitet, politiske reformatorer så værtshusene som baser for storbyernes politiske korruption, og arbejdsgiverne håbede, at et spiritusforbud ville øge produktiviteten. Dertil kom, at mange hvide protestanter på landet forbandt drikkeri med de nye katolske og jødiske indvandrere i de hastigt voksende storbyer, som syntes at udgøre en trussel mod de traditionelle værdier og moralbegreber.

Spiritusforbuddet træder i kraft

Spiritusforbuddet trådte i kraft den 16. januar 1920, efter at Kongressen og de nødvendige tre fjerdedele af delstaterne året inden havde ratificeret det 18. forfatningstillæg, som forbød fremstilling, salg og transport af øl, vin og spiritus.

Volstead Act danner grundlag

Al Capone. Det lykkedes aldrig at få Capone dømt for spiritussmugleri, kun for ikke at have betalt skat af fortjenesten. Smuglervirksomheden havde givet en årlig omsætning på ca. 60 mio. $, hvilket bl.a. kunne aflønne en privat hær på hen ved 1000 mand. Al Capone-figuren er prototypen på den amerikanske gangster og har været brugt i en række film, bl.a. Roger Cormans The St. Valentine's Day Massacre (1967) og Brian De Palmas The Untouchables (1987).

.

Den såkaldte Volstead Act, vedtaget i oktober 1919, gav grundlaget for at håndhæve forbuddet, men forbundsmyndighederne afsatte for få resurser, så opgaven var reelt umulig. Da spiritusforbruget fortsatte, resulterede forbuddet i udbredt lovløshed og modstand mod statens indgreb. Hjemmebrænding blev hurtigt populært, og et utal af smugkroer betjente de tørstige sjæle.

Organiseret kriminalitet vokser

Den organiserede kriminalitet profiterede på spritsmugling, og gangstere som Al Capone i Chicago opbyggede forbryderimperier, som købte beskyttelse hos korrupte politikere og politifolk. Det fejlslagne sociale eksperiment blev ophævet med vedtagelsen af det 21. forfatningstillæg den 5. december 1933.

Spiritusforbud i Europa

I Europa har tilsvarende forbudsperioder og -love været gældende i Finland (1919-1932), Norge (1916-1927) og Island (1915-1922), med omfattende sortbørshandel og smugleri til følge.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig