Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Washingtonkonferencen

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Washingtonkonferencen, konference afholdt 12.11.1921-6.2.1922, hvor ni flådemagter var samlet i Washington, D.C. i bestræbelserne på at bremse en tiltagende flådeoprustning, enes om Kinas integritet samt sikre stabilitet i Stillehavsområdet.

Konferencen resulterede i en række internationale traktater. Bl.a. indgik USA, Storbritannien, Frankrig, Japan og Italien en traktat, som fastfrøs størrelsesforholdet mellem landenes flåder.

Dette medførte også skrotningen af 66 krigsskibe. Trods voksende spændinger mellem Japan og de øvrige stormagter holdt traktaten frem til december 1936, da Japan opsagde sin del af den.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: Washingtonkonferencen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182025