Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bonnie og Clyde

Oprindelige forfattere PSch og UBra Seneste forfatter MHansen

Bonnie og Clyde, to amerikanske røvere, Bonnie Parker (1911-34) og Clyde Barrow (1909-34), som efter en 21 måneder lang flugt blev skudt af politiet ved et baghold i Louisiana.

I den amerikanske film Bonnie and Clyde, instrueret af Arthur Penn i 1967, ses forbryderparret (spillet af Faye Dunaway og Warren Beatty) i et nostalgisk lys som to afmægtige børn af depressionstidens USA.

Filmen blev en stor succes, især hos ungdomsoprørets generation, som kunne identificere sig med de amoralske unge, der melder sig ud af samfundet i protest mod kedsomhed og konformitet. Filmen er fortalt i en forførende visuel stil, selv i de mest voldsomme scener.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern, Ulrik Brandt: Bonnie og Clyde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49527