William Penn

William Penn, 1644-1718, engelsk kvækerleder. Han grundlagde i Nordamerika Pennsylvania som fristed for religiøst forfulgte grupper. Penn var søn af en rig admiral, sir William Penn (1621-70), og studerede i Oxford 1660-62, men blev bortvist fra universitetet, der domineredes af anglikanere. 1666 vendte han tilbage til familiens gods i Irland, hvor han tilsluttede sig den radikale kvækerbevægelse og udgav en række bøger og pamfletter, der skaffede ham flere fængselsdomme.

Penn fik interesser i de nordamerikanske kolonier West og East Jersey, og da faderen havde ydet store lån til kongen, Karl 2., tildelte denne ham i 1681 suveræne rettigheder over et område, der fik navnet Pennsylvania. I 1682 blev det senere Delaware tilføjet. Til dette "troens eksperiment" udarbejdede Penn flere forfatningsudkast, der omfattede valgte lovgivende forsamlinger og var præget af udstrakt religiøs tolerance, ligesom han gjorde sig til talsmand for venskabelige og fredelige relationer med indianerne i området, hvor "næstekærlighedens by" Philadelphia blev anlagt. Penn opholdt sig dog kun i Nordamerika i to kortere perioder, 1682-84 og 1699-1701. Efter The Glorious Revolution i England 1688 blev han beskyldt for at have støttet den afsatte konge, Jakob 2., og han blev 1692-94 frataget guvernørposten i Pennsylvania. I 1697 udkastede han de første tanker om en samling af de britiske kolonier i Nordamerika, og han vendte sig mod tendenserne til at styrke den kongelige centralisme, herunder planer om at omdanne Pennsylvania til en kronkoloni. 1701 slog han sig atter ned i London, hvor hans sidste leveår prægedes af store økonomiske og helbredsmæssige problemer.