Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stempelloven

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Redaktionen

Kolonisterne reagerede voldsomt på Stempelloven, og selvbestaltede grupper, de såkaldte Frihedens Sønner, truede stempelopkræverne til at nedlægge hvervet. Britiske varer blev boykottet, og handelen standsede, fordi de handlende nægtede at benytte stempelmærkerne. Stikket her er en besk kommentar til lovens korte levetid, ironisk afbildet som et begravelsesoptog. I baggrunden ses skibe, der lastes med bl.a. en statue af William Pitt, amerikanernes helt under Syvårskrigen og modstander af Stempelloven.

Stempelloven, Stamp Act, britisk lov om beskatning af de nordamerikanske kolonier fra marts 1765. Loven pålagde en stempelafgift på retsdokumenter, toldpapirer, værtshusbevillinger og aviser for at nedbringe den offentlige gæld, som var stiftet under Den Fransk-indianske Krig (1754-63). Kolonisterne anerkendte Parlamentets ret til at regulere handelen ved hjælp af told, men ikke retten til at opdrive skatter. Efter voldsomme protester blev loven tilbagekaldt året efter; den havde da allerede skabt en politisk mobilisering, som derpå aktiveredes, hver gang Parlamentet søgte at hævde sin ret til skatteudskrivning. Krisen ses derfor som indledning til Den Amerikanske Revolution.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: Stempelloven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164662