Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Smith

Oprindelig forfatter JSve Seneste forfatter Redaktionen

John Smith, ca. 1579-1631, engelsk kolonisator. John Smith var i 1607 med til at grundlægge Jamestownkolonien i Virginia og udforske områderne omkring Chesapeake Bay.

Han etablerede venskabelige forbindelser med indianerne, der ved en lejlighed angivelig tilbageholdt og muligvis dømte ham til døden, men han blev efter eget udsagn reddet af indianerkvinden Pocahontas.

1608-09 stod han i spidsen for kolonien, men vendte derpå tilbage til England. Efter rejser til New England forsøgte han i en række skrifter at skabe interesse for koloniseringen af Nordamerika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Svendsen: John Smith i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161394