Sandmaleri, rituelle billeder udført i forskelligfarvet sand af navajoindianerne. Det bruges især i forbindelse med helbredelsesritualer under ledelse af medicinmænd, der udfører sandmaleriet, som repræsenterer det kosmiske univers. Efter ritualet viskes sandmaleriet ud. Nu kan vævede navajotæpper have mønstre inspireret af sandmaleri.