Nez percé, (fr. 'gennemboret næse'), nordamerikanske indianere, hvis sprog tilhører den penutiske sprogæt; navnet blev givet dem af franske nybyggere, men selv kaldte de sig nee-me-poo 'rigtige mennesker'. Nez percé levede oprindelig som jægere og fiskere omkring Snake River og dens bifloder i det nuværende Idaho. Ca. 1720 fik de heste og antog træk af præriekultur. Lewis og Clark-ekspeditionen 1804-06 beskrev dem som livlige handelsfolk. Ved en traktat i 1855 blev dele af indianernes område gjort til reservat, men guldfund i 1860 medførte en massiv indtrængning af nybyggere. Det kom til sammenstød i 1877, da en gruppe under Chief Joseph nægtede at afgive mere land. Forfulgt af den amerikanske hær søgte indianerne mod Canada, men måtte overgive sig kort før grænsen. I begyndelsen af 2000-t. er der ca. 6500 nez percé, især i Idaho. En mindre gruppe hører til på Colvillereservatet i staten Washington.