Metacom, Metacomet, ca. 1638-12.8.1676, høvding over wampanoag-indianerne i kystlandet i det nuværende østlige Rhode Island og sydøstlige Massachusetts. Metacom, af englænderne kaldet Kong Filip, var søn af høvdingen Massasoit (d. 1662), som i 1621 havde indgået en venskabstraktat med grundlæggerne af Plymouthkolonien. Da kolonisterne i 1675 krævede, at indianerne underkastede sig det hvide styre, kom det til en krig, der endte med indianernes nederlag og drab på Metacom; se Kong Filips Krig.