• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Geronimo

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Redaktionen

Geronimo, Goyathlay, juni 1829-17.2.1909, apacheleder i Arizona og New Mexico. Geronimo var fra 1874 apacheindianernes reelle leder og blev kendt for en række guerillastrejftog og for sin evne til at undvige forfølgere fra den mexicanske og den amerikanske hær. Først i 1886 overgav han sig og måtte herefter leve i fangenskab resten af sit liv, fra 1887 i et reservat. Geronimo fik dog tilladelse til at rejse rundt på udstillinger, hvor han bl.a. solgte billeder af sig selv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: Geronimo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83568