Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nya Sverige

Oprindelig forfatter NT Seneste forfatter Redaktionen

Nya Sverige, svensk koloni i Nordamerika langs floden Delaware, grundlagt i 1638 af et svensk handelsselskab, som skulle eksportere skind og tobak.

Under ledelse af Peter Minuit (ca. 1580-1638) opkøbtes land af indianerne, og Fort Christina (nuv. Wilmington) grundlagdes. Johan Printz (1592-1663) var guvernør 1643-53, men fik ikke iværksat nogen større indvandring.

Der var ofte stridigheder med de hollandske og engelske kolonier; i 1655 indtoges Fort Christina af hollænderne, og kolonien indlemmedes i Ny Holland, som erobredes af England i 1664. Nogle få hundrede svenske kolonister bevarede deres særpræg, som stimuleredes ved indvandring i 1700-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorsen: Nya Sverige i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133517