Ny Holland, Nieuw Nederland, hollandsk koloni i Nordamerika i området mellem floderne Delaware og Connecticut, grundlagt af Det Hollandsk-vestindiske Kompagni i 1614; fra 1626 var Ny Amsterdam på Manhattan koloniens hovedstad, og under ledelse af guvernøren Peter Stuyvesant erobredes i 1655 Nya Sverige. Ny Holland kom i 1664 under England, og Ny Amsterdam blev omdøbt til New York.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.