.
.
.

Nordamerika er den tredjestørste af verdensdelene; 24 mio. km2, 520 mio. indb. (2006). Verdensdelen omfatter fastlandet og øerne fra Beringsstrædet i vest til Danmarkstrædet i øst, hertil Mellemamerika til Panamakanalen, de fleste af øerne i Caribien og enkelte i Atlanterhavet. Visse steder bruges betegnelsen Nordamerika synonymt med det overvejende engelsktalende Angloamerika (USA og Canada), mens Mexico, Mellemamerika og Caribien grupperes med Sydamerika i det overvejende spansk- og portugisisktalende Latinamerika.

Grønland er således naturgeografisk en del af Nordamerika, men i øvrigt tæt knyttet til Europa.

Befolkning

Nordamerika er tyndtbefolket; hovedparten af Grønland og Canada er ubeboet, og selv i USA, der tæller mere end halvdelen af verdensdelens befolkning, findes vidtstrakte ødemarker i Alaska og de vestlige bjergområder. I Canada, USA og Mexico bor 75% af indbyggerne i byer; i Mellemamerika og Caribien er urbaniseringsgraden mindre, og befolkningstætheden større, især i Puerto Rico og andre østater.

Politisk inddeling i Nordamerika

selvstændige stater hovedstad indb. (1000) ca. 1997 areal (km2)
Antigua og Barbuda St. John's 64 442
Bahamas Nassau 284 13864
Barbados Bridgetown 300 430
Belize Belmopan 219 23000
Canada Ottawa 28900 9980000
Costa Rica San José 3370 51100
Cuba Havana 10950 110860
Dominica Roseau 67 751
Dominikanske Rep. Santo Domingo 8090 48440
El Salvador San Salvador 5790 21041
Grenada St. George's 99 378
Guatemala Guatemala City 11680 108889
Haiti Port-au-Prince 7000 27750
Honduras Tegucigalpa 5750 112100
Jamaica Kingston 2500 11425
Mexico Mexico City 96000 1970000
Nicaragua Managua 4390 130671
Panama Panama City 2700 75517
St. Christopher og Nevis Basseterre 45 262
St. Lucia Castries 151 617
St. Vincent og Grenadinerne Kingstown 118 389
Trinidad og Tobago Port of Spain 1270 5124
USA Washington, D.C. 266000 9370000
ikke-selvstændige områder
Anguilla (GB) The Valley 11 96
Aruba (NL) Oranjestad 63 193
Bermuda (GB) Hamilton 60 53
British Virgin Islands Road Town 18 130
Caymanøerne (GB) George Town 35 259
Grønland (DK) Nuuk 56 2170000
Guadeloupe (F) Basse-Terre 417 1705
Hollandske Antiller Willemstad 197 800
Martinique (F) Fort-de-France 403 1080
Montserrat (GB) Plymouth 4 102
Puerto Rico (USA) San Juan 3800 9104
St.-Pierre et Miquelon (F) St.-Pierre 7 242
Turks- og Caicosøerne (GB) Grand Turk 14 497
US Virgin Islands Charlotte Amalie 97 342

Befolkningsvæksten har pga. indvandring, tidligere også import af slaver, i perioder været meget stor. Den kombinerede virkning af den massive indvandring, især til USA, og decimeringen af den indfødte befolkning viser sig i befolkningens etniske sammensætning. Hvor især indianere, men også inuit og aleuter i præcolumbiansk tid befolkede det meste af verdensdelen, udgør disse nu kun en minoritet i en befolkning, der i USA og Canada overvejende er af europæisk og i mindre grad af asiatisk og afrikansk herkomst. De største indianske islæt findes i Mellemamerika. Efterkommerne af afrikanske slaver dominerer flere caribiske øer, men flest afroamerikanere findes i USA, hvor de 33 mio. sorte udgør et markant mindretal på 12%.

Lande som Haiti, Den Dominikanske Republik og flere mellemamerikanske hører til gruppen af fattige ulande. Nordamerika rummer således både nogle af verdens rigeste samfund og nogle af de fattigste, og selv i højindkomstlandene USA og Canada findes et fattigt mindretal på 10-15%. I forhold til USA og Canada har resten af landene nu en betydelig højere befolkningstilvækst, og fra bl.a. Mexico, Cuba, Puerto Rico, Jamaica og Den Dominikanske Republik har der siden 1950'erne været en stor udvandring til amerikanske storbyer.

Erhverv

Landbruget er de fleste steder det største erhverv mht. areal, men drives i øvrigt meget forskelligt på baggrund af både økonomiske og naturmæssige forhold. Mellemamerika og Caribien er kendetegnet ved selvforsynende småbrug foruden eksportrettede plantagebrug. Heroverfor findes USA's mekaniserede storlandbrug, der hører til verdensmarkedets største leverandører af soja, hvede, majs og oksekød. Andre markedsorienterede og kapitalintensive landbrug findes i Canada (især hvede) og Mexico (kødkvæg).

Skov dækker en tredjedel af Nordamerika, og skovbrug er af stor betydning i den nordlige nåleskovsregion og på flere kystsletter, mens fiskeri er et vigtigt erhverv i Grønland, Alaska, British Columbia og de canadiske Atlantprovinser.

Nordamerika er som helhed velforsynet med metaller, vandkraft, kul, olie og naturgas. De største producenter er USA, Canada og Mexico. Samtidig må USA dog supplere produktionen med oversøisk import ud over tilførsler fra Canada (jern, olie, naturgas, el), Mexico (olie), Trinidad og Tobago (olie) og Jamaica (aluminium).

Som verdens førende industrination er USA førende inden for næsten alle industribrancher. Gennem investeringer og ejerforhold dominerer amerikanske selskaber tillige produktion og handel i hele verdensdelen; efter 1959 dog ikke på Cuba. Siden 1960'erne er en stor del af den løntunge produktion således blevet flyttet til frizoner, som tilbyder gunstige vilkår for investorer og i stigende grad præger industrien i Mellemamerika, Caribien og det nordlige Mexico. Mange af de mindre stater forsøger også at tiltrække kapital ved en målrettet satsning på turisme og off shore banking i forskellige grader af lødighed (Caymanøerne, Bahamas mfl.).

Hovedparten af kapitalbevægelser og samhandel i Nordamerika foregår dog mellem USA, Canada og Mexico, der 1993 udbyggede samarbejdet med oprettelsen af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, NAFTA.

Klima

Med sin store udstrækning fra nord til syd spænder kontinentet over samtlige klimazoner: polarklima i det nordlige Canada, Alaska og Grønland, tempereret i størstedelen af Canada og USA, subtropisk i Mexico og tropisk i Florida, Caribien og det sydligste Mexico. Læs mere om klimaet i Nordamerika.

Geologi

Det nordamerikanske kontinents ældste stabile kerne (kraton) udgøres af et stort prækambrisk-kambrisk kontinent, Laurentia, hvor grundfjeldet i dag er blottet i Det Canadiske Skjold og i Grønland, mens det i de indre dele (Interior Platform) dækkes af yngre aflejringer og bassiner. Læs mere om Nordamerika (Geologi).

Plantevækst

Længst mod nord findes arktisk tundra, og syd for denne et bredt borealt nåleskovsbælte, der minder om den tilsvarende zone i Europa og Sibirien. Her dominerer arter af gran, ædelgran og lærk, og store områder er dækket af kær og moser. Læs mere om plantevækst i Nordamerika.

Dyreliv

Mod nord, i Canada og Alaska, findes mange cirkumpolare dyrearter, der således også kendes fra Europa og Sibirien, fx isbjørn, brun bjørn, ulv, jærv, elg samt rensdyr og kronhjort, der i Nordamerika kaldes hhv. caribou og wapiti. Læs mere om Nordamerikas dyreliv.

Sprog

I USA og Canada er engelsk dominerende, mens spansk er hovedsproget i Mexico og dele af Vestindien. Læs mere om sprog i Nordamerika.

Forhistorie

En datering af menneskelig tilstedeværelse i Nordamerika har ikke kunnet fastslås nøjagtigt. Den almindeligste antagelse er, at asiatiske folkeslag i tidsrummet mellem 30.000 og 10.000 år f.Kr. drog fra Sibirien over Beringsstrædet ... Læs mere om Nordamerikas forhistorie.

Historie

De første europæere, der kom til Nordamerika, var nordboere. SV-Grønland blev i 900-t. koloniseret fra Island, og fra Grønland kom Leif den Lykkelige omkring år 1000 med en ekspedition til det nuværende Canadas østlige kyst og anlagde en kortvarig bosættelse, Vinland; rester af en sådan bosættelse er fundet ved L'Anse-aux-Meadows på nordspidsen af Newfoundland. Læs mere om Nordamerikas historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig