Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hudson River

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Hudson River, 500 km lang flod i delstaten New York, USA, fra Adirondackbjergene i nord til New York City i syd. Ved kanaler blev den i begyndelsen af 1800-t. forbundet med Eriesøen i vest og via Lake Champlain med St. Lawrencefloden i nord, hvilket gjorde den til datidens vigtigste transportvej i det amerikanske industribælte. På de nederste ca. 250 km, fra byerne Troy og Albany til Atlanterhavet, kan den besejles af oceangående skibe. Siden 1966, da man oprettede Hudson River Valley Commission, har myndighederne gjort en indsats for at bevare floddalens historiske, rekreative og naturmæssige værdier. Se også Eriekanalen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Hudson River i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93568