Atlantic City, by på øen Absecon i staten New Jersey, USA; 39.600 indb. (2010). Den fik bystatus i 1854, efter at spekulanter havde sørget for jernbaneforbindelse året før. Det milde klima, sandstrandene og udbygningen med promenade, "forlystelsesmoler" og væddeløbsbane gjorde hurtigt byen populær, indtil konkurrencen fra bl.a. Florida satte ind efter 2. Verdenskrig. Byens redning blev legaliseringen af gambling (1976), hvorefter der er opført 13 spillekasinoer, heriblandt verdens største: mangemillionæren Donald Trumps pralende Taj Mahal, 40 etagers orientalsk kitsch med minareter og skinnende løgkupler.

Brætspillet Matador har i sin oprindelige, amerikanske udgave (Monopoly) Atlantic City som forbillede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig