Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Raleigh

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter MHansen

Raleigh, hovedstad i North Carolina, USA; citybefolkning 403.900 indb., i byområdet Raleigh-Durham-Cary 1,7 mio. indb. (2010). Ud over at være sæde for statsadministrationen, centreret omkring Capitol Square, er Raleigh et vigtigt forsknings- og uddannelsescenter med adskillige universiteter og højere læreanstalter, bl.a. N.C. State University og Shaw University. Sammen med forskningsmiljøet har det nærliggende industriområde Research Triangle Park siden 1959 tiltrukket mange high tech-virksomheder (biomedicin, halvlederteknologi m.m.). Kemisk industri samt tekstil- og fødevareindustri er også af betydning. Byen blev anlagt som hovedstad 1792.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Raleigh i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148454