Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dodge City

Oprindelig forfatter LVang Seneste forfatter Redaktionen

Dodge City, prærieby ved Arkansas River i det sydvestlige Kansas, USA, anlagt ved Santa Fe-jernbanen i 1872; 27.340 indb. (2010).

Dodge City er centrum for et stort landbrugsområde (hvede, hirse, kvæg), men er især kendt for sin fortid som lovløs cowtown i 1800-t.s vilde vesten. Her levede og arbejdede legendariske ordenshåndhævere som Wyatt Earp og Bat Masterson, der senere ligesom byen selv blev udødeliggjort i My Darling Clementine, Dodge City og andre westerns.

Det berygtede fængsel, kirkegården Boot Hill og the Historical Front Street, den gamle hovedgade, genskabt i tro kopi, er populære turistmål.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup: Dodge City i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65747