Laramie, by i Wyoming, USA, 80 km vest for Cheyenne; 2200 m.o.h., 30.800 indb. (2010). Den blev grdl. 1868 under bygningen af Union Pacific-jernbanen og fik i pionertiden prædikatet "Den vildeste by i Det Vilde Vesten". I dag præges den af University of Wyoming (1886). Til byens seværdigheder hører Wyoming Territorial Park med bl.a. det berygtede fængsel, hvor George Parker alias Butch Cassidy sad indespærret 1896-97.