Cheyenne er hovedstaden i Wyoming, USA. Den har 65.000 indbyggere (2021), og ligger 1900 meter over havet. Tæt ved ligger raketbasen Francis E. Warren Air Force Base, der med sine mange ansatte og tilhørende servicefunktioner er blevet en slags "by i byen". Som turiststed kendes Cheyenne for sommerfestivalen Frontier's Days med et af USA's ældste og største rodeoer.