Carson City er hovedstaden i Nevada, USA. Den har 59.000 indbyggere (2021).

Faktaboks

Etymologi

Byen er navngivet efter den legendariske stifinder Kit Carson i 1858.

Efter en fortid som typisk "Wild West"-by, præget af mineaktiviteterne ved de store sølvforekomster i Comstock Lode, der lukkede i 1950, har Carson City udviklet sig til en almindelig administrationsby. Pga. nærliggende spillekasinoer og mulighederne for skisport og sejlads ved Lake Tahoe i Sierra Nevada-bjergene tiltrækker den mange turister.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig