Great Falls, prærieby øst for Rocky Mountains i det centrale Montana, USA; 58.500 indb. (2010), 1015 m.o.h. Byen, Montanas næststørste, blev grundlagt som jernbaneby i 1888 og navngivet efter de nærliggende vandfald i Missouri River. Den betjener et stort opland og har en betydelig industri, der bl.a. forarbejder landbrugsvarer, olie og malmprodukter, især kobber og zink.