Steiermark, delstat i den sydøstlige del af Østrig, der i syd har fælles grænse med Slovenien; 16.388 km2, 1,21 mio. indb. (2012). Graz er hovedstad. Hovedparten af terrænet ligger i Østalperne, og den største højde, 2995 m i Hoher Dachstein, ligger i et kalkmassiv i Salzkammergut længst mod NV. Fra disse Nordlige Kalkalper går landskabet længst mod SØ gradvis over i et moræne- og sletteland. De store floder Enns og Mur krydser Steiermark. Årlig falder ca. 800-2000 mm nedbør; mest i nord, mindst i SØ, hvor også hovedparten af befolkningen bor. I den øvrige del er de store floddale de tættest befolkede områder.

Skovarealet omfatter 8530 km2, mens enge og dyrkede marker optager 4940 km2. Landbruget er koncentreret om svine- og kvægavl og ligger hovedsagelig i bakke- og slettelandet. Her findes især stor produktion af korn foruden af sukkerroer og kartofler. Desuden dyrkes bl.a. tobak og æbler. Trods tilbagegang i minedriften er brydning af bl.a. magnesit, grafit, talk, gips og jernmalm af betydning. Papir-, metal-, elektroteknik-, elektronik-, transportmiddel- og møbelindustri samt udsmeltning af jern er vigtige.

Historie

I romertiden var området del af de romerske provinser Noricum og Pannonia. I folkevandringstiden trængte germanere og slovenere ind, og hertugdømmet Karantanien opstod i 600-700-t. Fra slutningen af 700-t. kom området under Bayern og blev under Karl den Store indlemmet i Frankerriget. Det var 1050-1192 under fyrstehuset Otakarerne i Steyr, fra 1180 som hertugdømme. Fra 1282 var Steiermark under habsburgerne. I Det Østrig-ungarske Rige 1867-1918 var det kronland, derefter forbundsland i Østrig. Det sydlige Steiermark kom i 1919 til Jugoslavien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig