Österreichische Volkspartei, ÖVP, østrigsk politisk parti, grundlagt april 1945 som arvtager til Christlichsoziale Partei. ÖVP er katolsk orienteret med en korporativ tradition, der genfindes i partiopbygningen, og deltog som Østrigs største borgerlige parti i den store koalition med SPÖ 1945-66. 1966-70 dannede ÖVP regering alene, 1987-2000 var det i regering med SPÖ, 2000-2006 med FPÖ og fra 2007 igen med SPÖ. ÖVP har flere gange stillet forbundspræsidenten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.