Nationalrat, (ty., 2. led Rat 'råd, rådsforsamling'), andetkammeret i det schweiziske og det østrigske parlament. Det schweiziske Nationalrat, hvortil kvinder først fik stemmeret i 1971, har 200 medlemmer, og de enkelte kantoner er repræsenteret i forhold til deres folketal. Det østrigske Nationalrat har 183 medlemmer, og her er de enkelte Länder ligeledes proportionalt repræsenteret. Begge forsamlinger vælges for en fireårig periode.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.