Faktaboks

Aloys Lexa von Aehrenthal

Alois Leopold Johann Baptist, Graf Lexa von Aehrenthal

Født
27. september 1854
Død
17. februar 1912

Aloys Lexa von Aehrenthal var en østrigsk diplomat og politiker i det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Aehrenthal blev i 1895 gesandt i Bukarest og i 1899 ambassadør i Skt. Petersborg.

Pga. sine gode forbindelser til Rusland blev han i 1906 udnævnt til Østrigs udenrigsminister. Han førte som sådan en aggressiv balkanpolitik, som belastede Østrigs forhold til Rusland, Serbien og Storbritannien. Indlemmelsen af Bosnien og Hercegovina i 1908 bragte Østrig-Ungarn på krigens rand. Ikke desto mindre regnes Aehrenthal for en af de bedst begavede østrigske udenrigsministre — en mester i det klassiske diplomati.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig