Oktoberdiplomet, østrigsk forfatningslov fra 1860. Efter nederlaget til Sardinien og Frankrig i 1859 og tabet af Lombardiet måtte det enevældige østrigske kejserdømme søge en nyorientering såvel indenrigs- som udenrigspolitisk. I ønsket om at inddrage liberale kredse i styret så kejser Frans Josef 1. sig nødsaget til at indføre en forfatning. Ifølge Oktoberdiplomet skulle der oprettes et rigsråd, hvis medlemmer dels skulle udpeges af kejseren, dels vælges af rigets landdage. Både landdage og rigsråd skulle have ret til at medvirke ved lovgivning. Diplomet, som havde en føderalistisk karakter, strandede på modstand fra mange politiske grupperinger. Først med Februarpatentet fra 1861 ændrede kejserriget status, og det blev herefter en konstitutionel stat. Lovgivningsmagten deltes mellem kejser og rigsråd.