Karl 3. den Tykke, 839-13.1.888, søn af Ludvig 2. den Tyske; tysk-romersk kejser fra 881, konge af Østfranken fra 876, af Italien fra 879 og af Vestfranken fra 885. Dermed var Karl den Stores rige stort set samlet igen, men for sidste gang. Karl 3. var ikke i stand til at hævde sin magt over for vikingernes indfald og den indre opløsning i riget.