Ravensbrück, tysk koncentrationslejr ved Fürstenberg an der Havel 80 km nord for Berlin. Ravensbrück blev åbnet 15.5.1939 som den centrale tyske kz-lejr for kvinder og udbyggedes i 1941 med en mindre lejr for mænd. I alt 107.753 kvinder, heriblandt 33 danskere, og 20.086 mænd var spærret inde i lejren.

Ca. 90.000 omkom på grund af sult, mishandling, hårdt slavearbejde og drab. I 1945 blev nogle tusinde fanger dræbt i gaskamre. Ravensbrück var centrum i et kompleks af 45 lejre, hvor fangerne arbejdede for SS og tysk erhvervsliv.

I stamlejren foregik der omfattende medicinske forsøg med mennesker. I april 1945 evakueredes op imod 10.000 af fangerne til Sverige med de hvide busser.

Læs mere om koncentrationslejre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig