Otto Strasser, 10.9.1897-27.8.1974, tysk politiker, bror til Gregor Strasser. Otto Strasser var fra 1925 medlem af NSDAP og repræsenterede sammen med sin bror partiets venstrefløj. Efter en konflikt med Hitler i sommeren 1930 trådte Strasser ud af partiet og dannede Kampfgemeinschaft Revolutionärer Nationalsozialisten, kaldet Den Sorte Front. I 1933 gik han i eksil. Otto Strasser vendte 1955 tilbage til Vesttyskland, hvor han forsøgte at etablere en nynazistisk bevægelse.