Kz-arkæologi, forskningsdisciplin der udelukkende beskæftiger sig med den arkæologiske undersøgelse af de tidligere nazistiske koncentrationslejre fra 1933-1945. Gennem traditionelle videnskabelige arkæologiske metoder, som landskabsanalyser, analyser af overfladefund, regulære udgravninger og registreringen af enkeltfund og hele fundkomplekser, som eks. afdækningen af bygningsfundamenter til barakker m.m., bidrager kz-arkæologien i tæt samarbejde med den traditionelle historieforskning på området til rekonstruktionen af de enkelte koncentrationslejre og deres historik. Kz-arkæologien klassificeres på linje med den historiske arkæologi, dvs. de arkæologiske emneområder, der inddrager både de materielle levn og de historiske kilder, i lighed med egyptologi og middelalderarkæologi. Kz-arkæologiske undersøgelser er bl.a. gennemført i Sachsenhausen, Uckermark ved Ravensbrück, Dachau, Buchenwald og Neuengamme i Tyskland samt i udryddelseslejrene Bełźec, Chełmno, Sobibór, Treblinka, Majdanek og Auschwitz-Birkenau (se Auschwitz) i Polen. Den arkæologiske undersøgelse af de nazistiske udryddelseslejre betragtes af stadig flere arkæologer som en særskilt forskningsdisciplin indenfor kz-arkæologien og benævnes derfor undertiden også holocaustarkæologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.