Faktaboks

Josef Mengele
Født
16. marts 1911
Død
7. februar 1979

Josef Mengele var en tysk læge. Mengele fungerede som læge i SS, bl.a. i Division Wiking, og blev i 1943 tilknyttet den nazistiske kz-lejr Auschwitz. Her stod han for selektionen, dvs. udvælgelsen, af uarbejdsdygtige fanger, der skulle dræbes, og udførte eksperimenter med mennesker, ofte med dødelig udgang. Forsøgspersonerne var især børn, tvillinger og personer med dværgvækst.

Ved krigsafslutningen i 1945 lykkedes det Mengele at gå under jorden, og han unddrog sig derved retsforfølgelse. I 1949 flygtede han ud af Europa til Latinamerika, hvor han levede under skiftende navne. I 1979 omkom Mengele ved en drukneulykke i Brasilien, men hans død blev hemmeligholdt helt frem til 1985, hvor hans jordiske rester blev retsmedicinsk undersøgt. I 1992 kunne en DNA-analyse endelig slå fast, at der var tale om liget af Josef Mengele.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig