Horst Wessel-sangen, ty. Die Fahne hoch ..., det tyske nazipartis partihymne skrevet af SA-føreren Horst Wessel og trykt første gang i 1929. Melodien stammer fra et anonymt, folkeligt forlæg. Sangen blev navngivet af Joseph Goebbels og anvendt ved nazipartiets mindehøjtideligheder og festarrangementer. 1933-45 var Horst Wessel-sangen tillige ophøjet til Tysklands anden nationalsang sammen med Deutschland, Deutschland über alles.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.