Holocaustarkæologi, en særskilt arkæologisk forskningsdisciplin, der hører under kz-arkæologien og som benytter sig af samme videnskabelige metodiske grundlag. Holocaustarkæologiens primære forskningsområde er den arkæologiske undersøgelse af de tidligere nazistiske udryddelseslejre fra perioden 1941-1945 som Chełmno, Bełźec, Sobibór, Treblinka, Majdanek og Auschwitz, dvs. den arkæologiske undersøgelse af lejrenes fysiske levn, struktur og opbygning med særligt fokus på disses udryddelsesfaciliteter, som krematorier og gaskamre. I en bredere etymologisk betydning af ordet holocaust vil betegnelsen holocaustarkæologi også kunne anvendes om den videnskabelige arkæologiske undersøgelse af nyere tids folkedrab og lokaliteter for massemord, fx i Eksjugoslavien og Rwanda.