Politisk plakat for KPD
Politisk plakat for KPD i forbindelse med markeringen af dagen Mitteldeutschen Roten Tag i Leipzig i 1925. På fanen står der "I krig mod krigen".
Af .
Licens: CC BY NC SA 2.0

KPD (Kommunistische Partei Deutschlands) var et tysk kommunistisk parti, som blev grundlagt i Berlin omkring årsskiftet 1918-1919. Medstiftere var bl.a. Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.

Faktaboks

Også kendt som

Kommunistische Partei Deutschlands

KPD under Weimarrepublikken

Få uger efter KPD's stiftelse blev Liebknecht og Luxemburg myrdet. Mordet skete under Spartakusopstanden i januar 1919, og det betød en alvorlig ledelsesmæssig svækkelse af partiet. Tilslutningen til Komintern i 1919 indebar, at KPD efterhånden blev afhængigt af det ledende sovjetiske parti og bolsjeviseret. I 1920'erne gennemlevede partiet en del bitre fraktionskampe.

I 1923 indgik KPD i koalitionsregeringer med det socialdemokratiske parti SPD i delstaterne Sachsen og Thüringen. De blev dog stoppet efter militær intervention.

Fraktionskampene blev afsluttet, da Ernst Thälmann i 1925 blev valgt til partiets formand. Han stillede samme år op til valget til rigspræsident og blev derved kendt i bredere kredse, men blev med godt 7 % af stemmerne ikke valgt. KPD svingede indtil 1933 mellem enhedsfrontbestræbelser og konfrontation i forhold til SPD, og det kæmpede mod nazisterne i gaderne.

KPD førte i 1920'erne en radikal revolutionær kurs i forhold til Weimarrepublikken, og partiet forsøgte i oktober 1923 at rejse en opstand i Hamburg. Det fik øget folkelig opbakning fra 1924 og især under den økonomiske krise fra 1929. Tilslutningen kulminerede under rigsdagsvalget i november 1932, hvor KPD opnåede opbakning fra 16,8 procent af vælgerne og blev Tysklands tredje største parti.

Partiet forbydes i 1933

Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 blev partiet forbudt, og flere ledende personer bl.a. Ernst Thälmann og Erich Honecker blev anholdt og interneret i koncentrationslejre. Partiet måtte fungere illegalt under nazismen, mens en ledelse under Walter Ulbricht befandt sig i eksil i Moskva.

Thälmann blev myrdet i Buchenwald i 1944, og Ulbricht vendte i maj 1945 sammen med Den Røde Hær tilbage til Berlin.

KPD genopstår i 1945

Efter gendannelsen i juni 1945 i den sovjetiske besættelseszone, senere DDR, blev KPD i 1946 tvangsforenet med SPD til Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED). Her fik kommunisterne under ledelse af Walter Ulbricht en dominerende rolle.

Også i de vestlige besættelseszoner, senere Vesttyskland blev KPD gendannet. Partiet blev repræsenteret i de fleste af de nye delstatsparlamenter og efter dannelsen af Vesttyskland 1949 også i Forbundsdagen ved valgene i 1949 og 1953. Men i 1956 erklærede forfatningsdomstolen Bundesverfassungsgericht partiet forfatningsstridigt, forbudt og opløst.

I 1968 blev et kommunistisk parti, Deutsche Kommunistische Partei, DKP, atter tilladt i Vesttyskland. Det kom dog aldrig til at spille nogen større politisk rolle og blev ikke repræsenteret i Forbundsdagen eller noget delstatsparlament. Det fik nemlig sjældent flere end 1 procent af vælgere bag sig, højest kom det i bystaten Bremen i 1971 med 3,1 procent.

Et maoistisk vesttysk kommunistparti dannedes i 1970 under det gamle navn. Det fik ikke større politisk betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig